Hjælp til selvhjælp i København

Alle mennesker løber ind i bump på vejen. Problemer, kriser og konflikter er en del af vores liv, men dette gør ikke de svære perioder mindre svære.

Der kan være mange grunde til, at du finder dine problemer uoverskuelige: Tilbagevendende konflikter/konfliktmønstre i familien, problemer i parforholdet, ungdomsrelaterede udfordringer, dødsfald, skilsmisse eller livskriser.

Med hjælp til selvhjælp kan du få hjælp til at kontrollere dine tanker, få styr på det, der kan føles som et kaos og ikke mindst få de redskaber, der skal til for, at dit liv kan tage en positiv drejning.

Hvad er hjælp til selvhjælp?

Helt grundlæggende tager tanken bag hjælp til selvhjælp udgangspunkt i, at ethvert menneske har en iboende styrke, der gør, at det enkelte menneske er i stand til at klare og bearbejde individuelle problemer. Dette er selvhjælp. Det er altså troen på den menneskelige styrke, der gør, at man har tiltro til, at det personlige potentiale kan udnyttes til at skabe forandring.

Hjælp til selvhjælp betyder, at du med støtte fra en professionel (mig) får hjælp til at sætte ord på dine tanker og de problemer, der giver dig udfordringer. Ved at gøre dette kan der sættes fornyet lys på problemstillingerne, hvilket kan gøre dig i stand til at reflektere over din situation på ny. På denne måde kan du altså hjælpe dig selv videre.

Hjælp til selvhjælp er således langt fra en passiv form for hjælp; det er en aktiv proces, hvor du får støtte i at finde frem til dine egne styrker.

Starten på en sund udvikling

Den eneste vej til effektfuld hjælp til selvhjælp er at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation. Vi er nemlig alle forskellige, og der findes derfor ikke en metode, der kan hjælpe alle i enhver situation.

Med hjælp til selvhjælp vil jeg på baggrund af det, du fortæller mig, hjælpe dig med at finde frem til dine ressourcer. Gennem coaching vil vi styrke disse, således at du får nogle konkrete redskaber til, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv.

Fordelen ved hjælp til selvhjælp er, at disse redskaber ikke alene er nogle, du kan benytte dig af nu og her, men de vil følge dig, således at du ligeledes kan drage nytte af dem senere i livet. Hjælp til selvhjælp er således en hjælp, der gør en stor forskel – både nu og i fremtiden.

Jeg har hjulpet mange med at skabe fornyet tro på dem selv, og jeg vil ligeledes kunne hjælpe dig til at øge din handlekraft over for dig selv.

Skriv til mig

Har du spørgsmål så send mig en besked, og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.

Sociale medier

Nyhedsbrev

×
Ring mig op
Menu