Unge coaching i København

Det kan være vanskeligt at være ung. Overgangen fra barn til voksen er forbundet med mange nye og svære udfordringer, som langt fra altid er nemme at håndtere. Som ung begynder du for alvor selv at mærke, hvad det vil sige at stå på egne ben, du skal til at finde din egen identitet og i forhold til skole og venner er der tilmed en masse ting, du skal forholde dig til.

Med de mange valg, der skal træffes, og udfordringer, der skal løses, er det ikke ualmindeligt, at du kan have brug for hjælp til at skabe mening og finde den rette vej for dig. Og det er også helt naturligt, at du ikke nødvendigvis har lyst til at tale med dine forældre, din øvrige familie, søskende eller venner om det.

Det er meget privat, og i mig finder du en person, du kan tale med uden at tænke på om du sårer familie eller venner. Det er dit frirum.

Gennem unge coaching tilbyder jeg at hjælpe unge mennesker med at føle selvtillid og med at få en generel tro på sig selv, som kan bruges i mange af ungdomslivets - og resten af livets - henseender. Jeg kan altså hjælpe dig med de udfordringer, som livet som teenager og ung bringer med sig, og dermed med at finde netop dit ståsted i livet.

Med fokus på den enkelte

I ungdommen er det let at rive sig med af, hvad alle andre gør. Gå i det samme tøj, som alle andre gør, have de samme interesser, som alle andre har, og generelt tage de samme beslutninger, som alle andre. Dette understreger vigtigheden af engang imellem at sætte en fod i jorden og mærke efter, hvad der giver mening for netop dig. Dette er en af de ting, jeg kan hjælpe dig med gennem unge coaching, hvor mit fokus udelukkende hviler på dig.

Fælles for al den unge coaching jeg foretager, er at det foregår i afslappede og rolige rammer, hvor du som ung kan føle dig tryg. Dette er det absolut bedste udgangspunkt for gensidig tillid, som er et nøgleord, hvis unge coaching skal være effektfuld.

Problemstilling og udfordringer
Jeg hjælper dig

Mobning, eksamensangst, misbrug, ensomhed, gruppepres eller generthed. Disse er få ud af de mange problemstillinger, som mange unge helt op til midten af 20’erne bruger både tid og kræfter på at forholde sig til.

En samtale under ungecoaching kunne derfor eksempelvis handle om et eller flere af disse emner. Har du problemer med at finde motivationen for at gå i skole, eller har du vanskeligt ved at finde nye venner, er dette ligeledes noget af det, vi sammen kan få sat ord på og bearbejdet under unge coaching.

5 gode grunde til at vælge unge coaching

Der kan være mange personlige og individuelle grunde til, at du vælger at søge unge coaching, men under alle omstændigheder kan du med unge coaching hos mig se frem til:

  • At styrke dit selvværd og selvtillid
  • At skabe gode relationer
  • At håndtere stressede situationer
  • At løse konflikter med din omgangskreds og forældre
  • At skabe glæde og overskud i din dagligdag

Skriv til mig

Har du spørgsmål så send mig en besked, og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.

Sociale medier

Nyhedsbrev

×
Ring mig op
Menu